Temaer
Ro og balance
“Egoet siger, at når alt er faldet på plads, så finder jeg fred. Sjælen siger, at når jeg finder fred, så falder alting på plads”.
I en moderne verden med grænseløse muligheder for informationer, underholdning og store krav til det enkelte menneske, bliver det den sværeste kunst at stoppe op og vælge fra. At finde tilbage til kroppens ro bliver et af de vigtigste ankerpunkter for en velafbalanceret hverdag, men det er langt sværere end det lyder.
Måske stresser det dig tilmed, at dit hverdagsliv har bevæget sig væk fra de værdier, du har i livet og vi skal sammen se på, hvordan du kan tage gode beslutninger, der nærer roen og genopretter balancen. Det kan også indebære at sige fra overfor usunde eller drænende arbejdssammenhænge. Eller det kan være, du kæmper med for eksempel perfektionisme, selvkritik, skyld, skam, katastrofetanker, søvnløshed, traumatiske oplevelser, svære relationer, tab, fysiske sygdomme eller smerter. Dette kan betyde, at det er vanskeligt for dig at være til stede i nuet og din krop.
Måske skal vi blot se på, hvordan du kan genfinde ro og glæde i en lidt for hektisk hverdag med mange konkurrerende behov og ønsker – og hvor tiden føles knap. Vi kan sammen få sat fokus på, hvordan du bedst balancerer mellem”gøren”og”væren”. I arbejdet med at støtte dig i at finde ro og balance, kan jeg inddrage yoga og mindfulnessøvelser eller gåture i naturen.
Stærke relationer
Filosoffen Løgstrup skrev, at vi holder altid noget af den andens liv i vore hænder. Vores liv er vævet ind i hinandens, men i vores kultur er der stadig stigende fokus på den enkeltes egenskaber og præstationer. Der tales og skrives meget om robusthed og det det kan i den sammenhæng glemmes, hvor stor og vigtig betydning det har, at vi også skal gøre hinanden stærke. At ensomhed efterhånden anerkendes af forskningen som en stor risikofaktor for alt fra dårligt helbred, livskvalitet og livslængde, fortæller noget om betydningen af gode og nære relationer.
I en travl hverdag er der ofte begrænset tid til nærende samvær – tid til tilknytning. Som psykolog har jeg fokus på den tilknytning, der har fundet sted i den tidlige tid mellem mor, far og barn. Men jeg ligeledes tiltagende opmærksom på den genfundne forbindelse, der dagligt skal finde sted, når barnet tilbringer meget af sin vågne tid i daginstitution eller skole, hvor forholdene som oftest også kan være pressede.
Alt skal have næring for at gro, blomstre og sætte frugt. Det samme gælder for relationer. For barnet såvel som for den voksne er daglig positiv, anerkendende kontakt af essentiel betydning for at kunne udvikle sig og være tryg. Men vores relationer er under pres af manglende tid og nærvær, i takt med at fortidens samlende bålsteder er udskiftet med individuelle skærme og aldersopdelte arenaer.
Tilknytning og følelsesmæssig regulering
Tilknytning og følelsesmæssig regulering er et af børns mest fundamentale behov. Hvis barnets behov ikke er tilstrækkelig dækket kan det reagere med vredesudbrud, gråd eller tilbagetrækning. Over tid kan dette udvikle sig til at blive mere fastlåste adfærdsvanskeligheder, følelsesmæssige problemer eller komme til udtryk som andre vanskeligheder i relationen til mor, far, andre voksne, andre børn eller sig selv.
Som på andre områder vil jeg være opmærksom på dels hvilke rammer, der kan presse dine relationer og dels, hvordan vi kan arbejde med at styrke dine relationer ved at støtte op om et konkret, positivt samspil. I parforhold eller familier, hvor samspillet er presset, vil jeg ligeledes se på de overordnede rammers betydning for fx konfliktniveauet, såvel som selve kommunikationen i familien.
I et helhedsperspektiv vil der ofte skulle arbejdes på flere niveauer sideløbende for at støtte en proces hen mod bedre samspil. Det kan også være helt konkret at hjælpe jer gennem lege som en hovedvej til god kontakt og glæde.
Fra skærm til mere nærvær
Som både mor og fagperson har jeg manglet et langt større fokus på betydningen af udbredt skærmbrug i den højaktuelle debat om børn og unges mistrivsel. Forskningen begynder nu at underbygge disse risikofaktorers betydning.
Det vi ved om børns behov og om det menneskelige nervesystem, er vigtigt at bringe ind i debatten, når vi over en bred kam diskuterer skærmbrugs betydning. Skærme kan gøre forældre mindre nærværende og dermed mindske den kontakt, småbørn modtager. For især mindre børn kan der skabes en forkert “opkobling” til en skærm frem for et ansigt – hvor barnets behov er primært retter sig mod en følelsesmæssig forbindelse, skabes der nu forbindelse til et helt andet indhold. Min bekymring er her, at udbredt skærmbrug kan mindske børns forudsætninger for at skabe kontakt. At kunne forbinde sig med modne voksne er en forudsætning for at kunne “koble sig på” de voksne i børnehave, skole og fritid, hvorved barnet vil følge den voksnes guidning og dermed skabe forudsætningen for god tilpasning både i forhold til følelsesmæssig udvikling, og i adfærds- og læringsøjemed.
Nervesystemets reaktioner
For at forstå grundlaget for stress og andre psykiske ubalancer kan det være vigtigt at kende til nervesystemet. En del af dette kan vi kalde vores trussels-alarmsystem. Vi har som art overlevet ved, at dette system fungerer lynhurtigt. I vores moderne verden er der imidlertid mange diffuse farer, der ikke desto mindre vækker vores trusselssystem – men som man hverken kan kæmpe eller flygte fra, når truslen er utydelig og fjern.
Vi kan ikke bruge vores spændte muskler til at kæmpe mod hverken krig ude i verden eller klimakrisen, bare for at tage et par eksempler. Kroppen skelner heller ikke mellem farer, der er reelle og farer, der er forestillede – særligt ikke hos børn med umodne nervesystemer, hvorved for eksempel vold på film kan igangsætte disse responser i kroppen – mens kroppen sidder stille i sofaen og således ikke får afløb for al den energi, den mobiliserer for at forsvare sig. Det ligner måske på overfladen afslapning, men bliver det modsatte. Et andet aspekt er, at man ved eksponering for vold på skærm får skabt forestillinger om, at verden er et farligt sted. Det kan sætte nervesystemet i et forhøjet beredskab, og dette kan skabe grobund for angst.
Vaneændringer
Børn ved godt, hvad de har lyst til, men ikke hvad de har behov for. Det er de voksnes rolle at blive ved med at insistere på, at vi ved, hvad der er bedst for dem. En verden uden voksnes rammesætning er nemlig utryg. Det er forældrenes opgave at varetage barnets behov og herunder holde sig for øje, om en hvilken som helst kulturelt udbredt praksis – såsom ukritisk brug af ipads og telefoner – faktisk tilgodeser barnets behov, eller om det skaber en negativ påvirkning. Men det er også fagpersoners opgave at vejlede forældre om dette, så de kan tage oplyste valg.
Gennem brug af min efteruddannelse i digital sundhed kan jeg vejlede forældre og børn i forhold til vaneændringer, samt betydningen af skærmvaner for mental sundhed. At ændre vaner kan være svært, men er ikke umuligt og første skridt er en bevidst stillingtagen til, hvad vi bevidst ønsker at bruge tiden på.
Sammenhængen mellem krop og psyke
Det er mit udgangspunkt, at opdelingen mellem krop og sind er konstrueret og at mange problemer opstår eller har elementer af, at helheden mellem krop og psyke er blevet brudt, fx når mennesker oplever et traume, hvor kroppen er stivnet. Jeg arbejder ud fra et helhedsorienteret ståsted.
Krop og sind er så tæt forbundet, at de fleste psykiske vanskeligheder præsenterer sig med ubalancer på begge niveauer. Når man fx er stresset, ændrer vejrtrækningen sig og man kan ofte få fysiske symptomer såsom spændinger og hovedpine. Men forbindelserne går ofte begge veje og man kan fx også opleve et kropssymptom, fx hjertebanken, der igangsætter en række bestemte tanker omkring denne kropsfornemmelse.
I terapi giver det således god mening at arbejde med hele organismen. Vi kan gøre det ad flere veje. Når jeg vælger at arbejde “Oppefra og ned” – kan jeg fx starte med at fokusere på dine tanker, holdninger, værdier, fortællinger og udforske dem igennem vores samtale. Men jeg vil også ind imellem arbejde “Nedefra-og-op” og her vil jeg gå ind i at arbejde med vejrtrækning, kropsstillinger eller konkrete handlinger. Den ene tilgang udelukker ikke den anden; jeg vil tværtimod ofte skifte mellem dem efter behov.