Har du brug for psykologsamtaler til dig selv eller dit barn?

I det øjeblik, hvor et menneske føler sig set og forstået i mødet med et andet menneske, opstår muligheden for forandring. Hvis du står et svært sted i livet eller i arbejdslivet, vil jeg sammen med dig være undersøgende på hvordan balancen i dit liv kan genoprettes.

I arbejdet med børn brænder jeg for at skabe rammerne for, at barnet kan udtrykke sig gennem leg, symboler og ord eller forhold til angstproblematikker ved at hjælpe barnet til at få redskaber til at tackle angsten.

Relationen vil altid være det bærende element i behandlingen, hvorfor min primære opgave bliver at du føler dig set, forstået, rummet og hjulpet og dette har forrang før metodevalg.

Henvisning og ventetider

Jeg tager desværre ikke imod henvisning fra lægen, da jeg ikke har overenskomst med sygesikringen. Til gengæld har jeg kort ventetid ved fuld egenbetaling eller hvis du kommer med din private eller arbejdsgivers sundhedsforsikring. Der er også mulighed for tilskud, hvis du er medlem af Danmark.


Selvomsorg og dyb hvile workshop i restorativ yoga

søndag den 10. November 2024 kl. 10-12

i Højby Sundhedscenter, Hollufgårdsvej 10A, 5260 Odense S.

For dig der:

Skal drage omsorg for (mange) andre – i familien eller på jobbet

Er ramt af stress, angst eller udmattelse

- eller bare ønsker at gøre noget godt for dig selv

 

Tidligere deltagere har skrevet:

Så dejligt. Varmt, velduftende, trygt”.

Jeg blev så afslappet – af ordene der blev sagt, så roligt og med omsorg”

Restorativ yoga er en yogaform med fokus på selvomsorg og dyb hvile. Du guides til at finde hvile i forskellige liggende stillinger, hvor du bliver støttet af puder og omsluttet af tæpper, således at du oplever dig omfavnet og holdt. Du vil undervejs blive guidet ind i afspænding. Restorativ yoga har en beroligende effekt på nervesystemet og lader kroppen genoplade. Du behøver ikke at have erfaring med yoga, være smidig eller i form – alle kan være med.

200 kr. Mobilepay 203057. Tilmelding til Iben, tlf. 22238363, hvor du bedes skrive dit fulde navn og din mailadresse.





Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk