I en travl hverdag er der ofte begrænset tid til nærende samvær – tid til tilknytning. Som psykolog har jeg fokus på den tilknytning, der har fundet sted i den tidlige tid mellem mor, far og barn. Men jeg ligeledes tiltagende opmærksom på den gen—tilknytning, der dagligt skal finde sted, når barnet tilbringer meget af sin vågne tid i daginstitution eller skole, hvor forholdene som oftest også kan være pressede. Tilmed konkurrerer skærme og fritidsaktiviteter med forældre om den tid, der er tilbage af dagen.

Tid til tilknytning er et af børns mest fundamentale behov. Hvis barnets behov ikke er tilstrækkelig dækket kan det reagere med vredesudbrud, gråd eller tilbagetrækning. Over tid kan dette udvikle sig til at blive mere fastlåste adfærdsvanskeligheder, følelsesmæssige problemer eller komme til udtryk som andre vanskeligheder i relationen til mor, far, andre voksne, andre børn – eller sig selv.

Som fagperson er jeg opmærksom på og kan vejlede om barnets behov, samt hjælpe til at se på hvilke omgivende faktorer (forældres arbejde, sociale støtte, ægteskabelige eller økonomiske vanskeligheder, egne tilknytningsmønstre mv.) der spiller ind på familiens vilkår og barnets betingelser for at få den mest udviklingsstøttende omsorg.

Det kan være, vi sammen skal stille skarpt på særlige situationer eller samspil. Vi kan inddrage videofeedback med fokus på at styrke det gode samspil. Eller det kan være at vi sammen skal se på, hvilke beslutninger der kan tages for at sætte behovet for mere tid sammen i højsædet og støtte betingelserne for godt samspil indirekte.

I andre tilfælde kan barnet have vanskeligheder med sig, fx fra for tidlig fødsel eller i form af udviklingsforstyrrelser, hvor forældrenes opgave er at tilpasse sig barnets særlige behov. Dette kan give anledning til krise hos forældrene og der kan arbejdes både med forældres reaktioner og barnets behov.