Yoga og mindfulness
- og lidt om sammenhængen mellem krop og psyke
Yoga er en ældgammel indisk praksis og filosofi, som de fleste i vesten efterhånden kender bedst til som en række fysiske øvelser. Yoga har en afbalancerende indvirken på nervesystemet og kan anvendes enten til formål, hvor man enten kan have brug for at skrue OP for energien eller til formål hvor man har brug for at NEDregulere energien i kroppen, fx hvis man er stresset. Yoga betyder at forene og kan ses som en måde at få skabt balance mellem krop og sind. Det er mit udgangspunkt, at denne opdeling mellem krop og sind er konstrueret og at mange problemer opstår eller har elementer af, at helheden mellem krop og psyke er blevet brudt, fx når mennesker oplever et traume, hvor kroppen er stivnet.
Krop og sind er så tæt forbundet, at de fleste psykiske vanskeligheder præsenterer sig med ubalancer på begge niveauer. Når man fx er stresset, ændrer vejrtrækningen sig og man kan ofte få fysiske symptomer såsom spændinger og hovedpine. Men forbindelserne går ofte begge veje og man kan fx også opleve et kropssymptom, fx hjertebanken, der igangsætter en række bestemte tanker omkring denne kropsfornemmelse.
I terapi giver det således god mening at arbejde med hele organismen. Vi kan gøre det ad flere veje. Når jeg vælger at arbejde "Oppefra og ned" - kan jeg fx starte med at fokusere på dine tanker, holdninger, værdier, fortællinger og udforske dem igennem vores samtale. Men jeg vil også ind imellem arbejde "Nedefra-og-op" og her vil jeg gå ind i at arbejde med vejrtrækning, kropsstillinger eller konkrete handlinger (det man indenfor kognitiv adfærdsterapi kalder eksponering, fx at man skal nærme sig en edderkop, hvis det er det, man er rædselsslagen for). Den ene tilgang udelukker ikke den anden; jeg vil tværtimod ofte skifte mellem dem efter behov.
Mindfulness er et begreb, der er kommet til indenfor psykologien som en måde at indkorperere nogle elementer fra yogaen, fx meditation. At være mindful betyder at være bevidst nærværende, med alt det, der er i øjeblikket. Ved at øve sig i at være tilstede i nuet og mærke kroppen, træner man sin opmærksomhed til at holde fokus på øjeblikkets muligheder, frem for at sindet vandrer ud af nuet med fx bekymringer om fortid eller fremtid.